Vedtægter

Vedtægter

1 – Navn og hjemsted

Stk. 1. Foreningens navn er Foreningen Krop og Bevægelse med signaturen F.K.B.
Den er stiftet d. 8/4-2025

Stk. 2. Foreningen er hjemmehørende Gartnervej 16, 5464 Brenderup. 
Foreningens hjemkommune er Middelfart Kommune.


§2 – Formål

Stk. 1. Foreningens har til formål at fremme medlemmers interesse i at dyrke glad og sund bevægelse og gymnastik.

Stk. 2. Foreningen har også til formål at styrke fællesskabet og det sociale liv i foreningen og fremme medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen aktiviteter. Gennem disse aktiviteter og foreningens øvrige arbejde ønsker vi at fremme en positiv livsholdning blandt medlemmerne. Foreningen varetager disse interesser på et almennyttigt grundlag.


§3 – Foreningens opbygning

Stk. 1. Foreningen er én samlet juridisk enhed. Den daglige ledelse varetages af bestyrelsen, og generalforsamling har den højeste myndighed.


§4 – Medlemsforhold

Stk. 1. Som medlem i foreningen kan enhver optages, der tilslutter sig foreningens formål og betaler kontingent.

Stk. 2. Der kan på samme måde optages passive medlemmer.

Stk. 3. Ved udmeldelse refunderes indbetalt kontingent ikke.

Stk. 4. Medlemmer er forpligtiget til at overholde foreningens vedtægter og bestemmelser.

Stk. 5. Udmeldelse sker automatisk hvis medlemskabets betaling ikke fornyes.


§5 – Kontingent

Stk. 1. Kontingentet fastsættes af generalforsamling. Bestyrelsen udarbejder forslag til kontingent efter drøftelse med holdtrænerne. Der kan fastsættes forskellige aktivitetskontingenter afhængig af det enkelte hold.

Stk. 2. Desuden kan bestyrelsen fritage et medlem for kontingentbetaling, hvis særlige forhold taler for det.

Stk. 3. Holdtræner træner gratis på alle hold i foreningen. Aktive træners børn op til 15 år, kan træne gratis på alle hold i foreningen, hvis det ikke har økonomisk konsekvens for foreningen.

Stk. 4. Bestyrelsen opkræver kontingent og fastlægger betalingsterminer og opkrævningsform. Kontingent skal opkræves og være betalt senest 6 uger efter aktivitetens påbegyndelse.

Stk. 5. Hvis et medlem ikke betaler kontingent rettidigt, og ikke har betalt efter at være blevet rykket, slettes den pågældende som medlem.


§6 – Udelukkes og eksklusion

Stk. 1. Et medlem kan udelukkes midlertidigt for en periode op til seks måneder eller kan ekskluderes, hvis vedkommende handler til skade for foreningen, eller hvis vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser. Eksklusion indebærer, at medlemskabet ophører. Det er bestyrelsen der træffer afgørelsen. Hvis et ekskluderet medlem senere anmoder om optagelse i foreningen, afgør bestyrelsen spørgsmålet.


§7 – Ordinær generalforsamling

Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned.

Stk. 3. Generalforsamlingen indkaldes ved bekendtgørelse med angivelse af dagsorden på de anvendte sociale medier senest 14 dage før datoen for dennes afholdelse. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Endelig dagsorden udsendes senest 4 dage før generalforsamling på samme måde som indkaldelsen.

Stk. 4. En lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.

Stk. 5. Alle medlemmer som på generalforsamlingen er fyldt 15 år og ikke er i restance med sit kontingent og som har været medlem af foreningen de sidste 3 måneder har stemmeret. Stemmeretten kan kun udøves ved personligt fremmøde.

Stk. 6.  Alle fremmødte som er fyldt 15 år på generalforsamlingstidspunktet, som ikke er i restance med sit kontingent og som har været medlem af foreningen i de sidste 3 måneder er et valgbart medlem.

Stk. 7. Afstemning foretages ved håndsoprækning og ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed foretages lodtrækning, ved formandsvalg dog først efter omvalg mellem 2 kandidater, der har fået flest stemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen sørger for, at der tages referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.


§8 – Dagsorden for den ordinær generalforsamling

Stk. 1. Den endelige dagsorden skal mindst indeholde

    • Valg af dirigent.
    • Bestyrelsens beretning
    • Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab.
    • Indkomne forslag
    • Valg af formand/kasserer/bestyrelsesmedlemmer/revisor
    • valg af suppleanter til bestyrelsen
    • Eventuelt


§9 – Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan til en hver tid afholdes, når bestyrelsens flertal ønsker dette, eller mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer stiller krav herom. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter opfordringen hertil, ledsaget af den til handling ønskede dagsorden, er kommet bestyrelsen i hænde. Indkaldelse sker som ved ordinær generalforsamling.


§10 – Bestyrelsen

Stk. 1. Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse som er ansvarlig for foreningens samlede arbejde.

Stk. 2. Foreningens bestyrelse består af en formand og en kasserer, der vælges på foreningens generalforsamling og et generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv, og foretager nødvendige fordeling af opgaverne. Alle valg sker på ordinær generalforsamling for et år ad gangen.

Stk. 3. Generalforsamling vælger for et år ad gangen en suppleant. Hvis formanden eller et af bestyrelsesmedlemmer afgår i utide, indtræder suppleant i bestyrelsen. Er suppleanten indtrådt skal denne pågældende bestyrelsespost besættes ved valg på førstkommende ordinære generalforsamling.

Stk. 4. Bestyrelsen kan selv fastsætte en forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 50% af bestyrelsen er til stede. Der udarbejdes et referat af bestyrelsens møder.


§11 – Regnskab og revision

Stk. 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder årsregnskab. Regnskabet skal indeholde resultatopgørelse over driften samt status. Dette regnskab revideres og skal godkendes af generalforsamlingen.

Stk. 3. Regnskabet revideres af generalforsamlingens valgte revisor.

Stk. 4. Foreningens formue skal være anbragt i et anerkendt pengeinstitut og skal så vidt muligt være rentebærende.


§12 – Tegningsret og hæftelse

Stk. 1. Foreningen forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formandens eller næstformandens.

Stk. 2. Bestyrelsen giver fuldmagt til kasserer og formand som i fællesskab kan disponere på netbank.

Stk. 3. Foreningen hæfter kun for sine forpligtigelser med den forening til enhver tid tilhørende formue.

Stk. 4. Der gives fuldmagt til kasserer til at have tegningsberettigelse.


§13 – Vedtægtsændringer

Stk. 1. Ændringer af vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivende stemmer er for forslaget. Vedtagelse af fusion med en anden forening afgøres på samme måde.


§14 – Opløsning

Stk. 1. Beslutning om foreningens opløsning kræver vedtagelse på to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger. Der skal mindst være tre uger mellem de to generalforsamlinger. Til vedtagelse af opløsning kræves, at mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for beslutningen på begge generalforsamlinger.

Stk. 2. I tilfælde af opløsning af foreningen træffer generalforsamlingen bestemmelse over realisation af foreningens midler og øvrige ejendom ved almindelig flertalsbeslutning, dog således af midlerne tilfalder foreninger i Middelfart kommune.


Udarbejdet d. 22. marts 2025